Madplan = Overlevelse!
Det er ingen hemmelig at timerne imellem afhentning af børn og aftensmad tit er præget at træthed, travlhed og stress.
Fra vi henter krudtuglen og til aftensmaden skal være klar har vi ca. 1 time og 15 minutter – og det er inkl. transporttid.
Det giver meget lidt tid til leg, hygge og kvalitetstid.
Vi laver derfor madplan hver uge og handler ind i weekenden. Frugt og grønt handler vi løbende.
Udover at være økonomisk besparende er det virkelig dejligt ikke at skulle finde på løbende og bruge tid på at handle ind med et træt barn i vognen. For det er altså virkelig nitten.
Fremadrettet vil jeg poste vores madplan hver lørdag hvis nogen skulle have lyst til lidt inspiration.
Mandag: Torsk i fad med kartofler
Tirsdag: Chili con carne
Onsdag: Chili con carne
Torsdag: Pitabrød med falafel
Fredag: Mexico-gryde
Lørdag og søndag er gerne åbne så der er plads til pludselig indskydelse.
Laver I også madplan?